Vin fakta – Alt om vin

Vinens vidunderlige verden: Fakta om vin

Det er en gammel nyhed, at vi ikke har nogen betydelig egenproduktion af vin her til lands, men at danskerne alligevel er usædvanligt glade for at drikke vin – hele 55 flasker om året pr. person bliver det gennemsnitligt til. Hver tredje person har altid et sted mellem 1 og 6 flasker vin derhjemme, mens kun 2% af den danske befolkning har mere end 100 flasker på lager.

Danskernes yndlingsrødvine er som oftest italienske, de færreste vil give mere end 100 kroner for en god flaske og druen skal helst være Cabernet Sauvignon. Når det kommer til hvidvine, så er den tyske Riesling ultimativ favorit og over en periode på ti år er forbruget af mousserende hvidvin og champagne steget med over 50%!

Der må sandelig være noget at fejre i vores lille land, siden propperne springer – eller også er der simpelthen kommet en ny og forstærket interesse for de forskellige spændende typer af vin. De seneste år ses en omsiggribende tendens til at vi som befolkning går mere op i sund mad, råvarer og nydelsesprodukter af høj kvalitet. Vi trodser samtidens stressende arbejdsverden og de presserende krav om at være til stede overalt – og sætter rum og tid til at nyde det enkle, gode liv.

Samtidig er det de færreste, der sætter sig særligt ind i vinens verden og ikke mindst udforsker de mange fantastiske vinoplevelser, der findes. Det synes vi selvfølgelig er en skam, så her har vi samlet en god og fyndig introduktion til vinkenderens univers.

Vinplanten – Et forfinet vidunder

Du kender de smukke billeder af de lange rækker af vinstokke på vinmarkernes bølgende, skrå flader, så lad os tage et nærmere blik på planteslægten vinstok (latin Vitis).

Der findes omkring 70 underarter af vinstok, og slægten er naturligt udbredt over det meste af verden. Vinstok findes i naturen både som busk og en lian, mens den europæiske underart, som vi får vindruer fra, kaldes Almindelig Vin (Vitis Vinifera). Denne er overraskende nok at kategorisere som en løvfældende lian – eller det kommer nok ikke til overraskelse for de, der er så heldige selv at have et eksemplar af den klatreglade plante derhjemme!

Vinstokken foretrækker tør jord der er rig på humus og mineraler, og det kraftige rodnet kan brede sig flere meter rundt i omgivelserne på jagt efter vand og næring. Man skal ikke lade sig narre af den ældre vinstoks grå ru bark, der flosser, og tro at planten tørster, for det bedste klima for frugten (eller bærrene, mere præcist) er tørt og vandfattigt – ellers modner frøene aldrig og dermed heller ikke druerne. Vinstokken kan nemt komme under angreb fra alverdens skadedyr og druerne er skrøbelige i forhold til skimmelsvampe, så lige siden vinen blev domesticeret har man forsøgt at fremavle mere robuste sorter. Ikke mindst har man forfinet vinplanten i et væld af sorter, der er specialdesignede til at klare sig optimalt under de specifikke klimaktiske og geologiske forhold, hvor de sin tids fremavledes og gradvist forfinedes.

De druesorter, man bruger til at producere spiselig frugt, er fremavlet særligt til dette formål, nemlig at give en sød, kernefattig drue med masser af frugtkød. De sorter, man bruger til vinproduktion skal derimod have helt andre kvaliteter og ikke mindst deres egen karakteristika i aroma og smag. De største sorter af blå druer inden for europæisk vin er Pinot noir, Chardonnay, Cabernet Sauvignon, Gamay og Merlot. En vin kan sagtens være en blanding af flere druesorter, dog skal der minimum indgå 75-85% af én druesort, for at man må klassificere vinen som baseret på denne vinsort.

Det korrekte ord for vinmark er på fransk terroir, og det er et ganske brugbart koncept at arbejde ud fra, da der kan være gigantiske forskelle mellem jordkvalitet, tilgangen til vand, årstidsbetingede forhold med mere – selv indenfor små vindistrikter. Netop derfor går vinproducenter og vinkendere så højt op i at få viden om forholdene for de forskellige vines dyrkning. Det kan skabe vidt forskellige slutresultater for samme druesort, alt efter om vinstokkene for eksempel har stået på et syd- eller sydvestvendt terroir, eller om der har været meget skrå dyrkningsflader for én vin, men ikke en anden.

Også størrelsen på høsten for en årgang kan påvirke det endelig resultat gevaldigt, da både alt for små og alt for store høste påvirker vinens endelige smag og sammensætning.

Populære druer og ofte brugt begreber om vin

Lad os dykke lidt dybere ned i fakta om vin og de forskellige begreber, man bruger i forbindelse med vindyrkning og druesorter. Som eksempel vil vi derfor bruge den mest udbredte blå druesort, Cabernet Sauvignon.

Cabernet Sauvignon har sit udspring i den sydfranske vinregion Bordeaux, men den har fundet vid udbredelse verden over og er kendetegnet ved at være robust og altid at fremvise faste karaktertræk – uanset hvor den dyrkes. Sorten afspejler således både sine iboende smagsmæssige profil, samtidig med at de lokale jordbundsforhold og klimamæssige vilkår skænker vinen sit lokale særpræg.

Fælles for langt de fleste rødvine på Cabernet Sauvignon er at den har et ganske højt indhold af garvesyre og fenoler, hvilket gør den særlig velegnet til langtidslagring og fadlagring. Sammen med Merlot-druen er denne drue derfor fundamentet for de bordeaux’ske vines verdensberømmelse og ekstraordinære lagringspotentiale.

De parametre og begreber, man bruger til at klassificere vinens aroma, fylde og smag, er gode at skrive sig bag øret, da de så at sige udgør “sproget om vin” – for hvordan taler man om noget, som taler så meget til smag og duft samt byder på svært beskrivelige visuelle og taktile oplevelser?

Først og fremmest ser man på indholdet af garvesyre (tannin), forskellige frugtsyrer og fenoler, der er med til at bestemme hvor syrlig vinen er, men også hvor høj en alkoholprocent, den kan ende med at have. Tannin-indholdet bestemmer hvor længe en vin kan gære, hvor lange den kan lagres og dermed har det også i nogen udstrækning en betydning for hvor lys eller mørk en vin, man ender op med.

En Cabernet Sauvignon er en ganske mørk rødvin og det høje indhold af tannin i den færdige vin giver en tyngde, hvilket man beskriver som krop. Vinens krop påvirkes også af den ganske høje alkoholprocent på 13-15%. Om alkoholindholdet bruger man derfor bl.a. udtryk som “en vin med tyngde”, i modsætning til “en let vin”, hvilket man ofte hører i forbindelse med hvidvin, der jo har lavere alkoholprocenter. Da denne type rødvin som nævnt har et meget højt niveau af syre og derfor ofte lagres over længere tid, er der heller ikke en større sødme i vinen – rødvinen er at klassificere som tør, det vil sige adstringerende. Modsætningen er unge søde vine, som har et lavt indhold af tannin, som ikke lagrer længe og som derfor ofte klassificeres som friske og bæragtige.

Det skal nævnes, da netop denne druesort dyrkes over hele verden, at jo varmere område, den dyrkes i, jo sødere bliver druerne. Jo sødere druer, desto kortere tid behøver den at lagre, og derfor enorm forskel på lagringspotentialet af for eksempel franske topvine på Cabernet Sauvignon og de mere “hverdagsprægede” vine fra for eksempel Sydafrika.

Altid sikker kvalitet hos din vinforhandler

For at runde af, kan vi igen kaste et blik på danskernes vinvaner. Omkring 90% af alle danskere køber primært eller jævntligt deres vin i supermarkedet, hvor der godt nok efterhånden i større kæder er ganske fine udvalg af vine, men hvor der desværre mangler nogle helt basale forhold.

Først og fremmest er transporten af vinen fra producent ofte et kritisk tidsrum i vinens liv, da temperatur, tryk, rystelser med mere i værste fald kan få vinen til at oxidere, miste krop, farve og smag. For det andet råder salgspersonalet, trods kurser, ikke over de helt store viden samt formidlingsmuligheder, og kunderne ender ofte med at gå efter pris og “det, vi kender”-ræsonnementer. Det er en skam, for på den måde går man glip af nye vidunderlige vinoplevelser, der åbner nye horisonter.

Gør derfor dig selv en stor tjeneste og køb din vin hos vinforhandlere, der har tjek på alt fra transport til de enkelte sorters kvaliteter – livet er for kort til middelmådig vin!