
Opbevaring af vin
november 30, 2023
Hører du til én af dem, der køber en flaske vin i det lokale supermarked og nyder et glas til maden i ny og næ, eller tager du måske på ture til vingårde og studerer produktionen nøje? Der er mange forskellige måder at nyde vin på, men én ting er sikkert; vin er de seneste år gået hen og blevet lidt af en trend, og mange er i dag hoppet med på den velsmagende vogn. Og hvis du er ægte vinentusiast, er det ikke tilfredsstillende af købe en boks nede i netto og stille hjem på køkkenbordet. Hvis du ønsker, at din vin skal smage helt perfekt, bør du forholde dig til, hvordan man bedst opbevarer vine, så de har den rigtige temperatur og dermed de rigtige forudsætninger for at fremme den tilsigtede smag.
Vinens temperatur
En vins temperatur er altafgørende for, hvordan smagsoplevelsen bliver. Først og fremmest skal det slås fast, at en vin naturligvis skal have den temperatur, den enkelte synes er lækrest. Men hvis man er interesseret i at give sin vin de bedste forudsætninger, kan det være en god ide at lytte til nogle gode råd fra eksperter på området.
Der er ingen tvivl om, at hvidvin og rosé skal nydes afkølet. Men afkølet er, ifølge flere vineksperter, et vidt begreb. Du kan sagtens opbevare din hvidvin køleskabet, men den bør stå ude i lidt tid, før du serverer den. Hvis du serverer hvidvin ved køleskabstemperatur, går meget af både duft og smag nemlig tabt.
Rødvinens temperatur kan især give anledning til uenighed. De fleste er af den opfattelse, at rødvin skal have stuetemperatur og derfor blot kan opbevares på bordet, i skabet eller i vinreolen. Ifølge de klogeste vinentusiaster siges det dog, at din rødvin bør afkøles en lille smule før servering. Det er blot et spørgsmål om en enkelt eller få temperaturer, som kan gøre smagsoplevelsen helt anderledes.
En smart tommelfingerregel hvis du vil følge eksperternes gode råd er, at du bør opbevare din hvidvin lidt varmere end du tror og din rødvin lidt koldere end du tror – og igen er det kun få temperaturer der gør den store forskel.
Eksklusive vinkøleskabe
For at opnå den helt rette temperering af dine vine, er det en god ide at investere i et vinkøleskab. Vinkøleskabe er i dag blevet en stor del af danskernes livsstil og derfor også køkkenindretning, og du kan få skabene i mange forskellige størrelser og prislejer.
De helt eksklusive vinkøleskabe har flere zone-inddelinger, som betyder, at du kan have mange forskellige vine opbevaret til præcis den temperatur der passer bedst til den enkelte vin.
Skal du op og investere i ét af disse helt eksklusive og effektive vinkøleskabe kan du med fordel tage et minilån, for at få udgifterne finansieret. Du vil helt sikkert ikke fortryde det, når du nyder dine perfekt tempererede vine i fremtiden.