En god flaske vin gør en festlig lejlighed lidt mere festlig

En god flaske vin gør en festlig lejlighed lidt mere festlig

maj 29, 2019 0 Af Vinboden.dk

Danskerne har fået mere og mere smag for vin gennem de senere år, men alt for mange hænger stadig fast i den rød- eller hvidvin, som de har drukket i årevis. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men langt de fleste forfalder ofte til en billig vin, som simpelthen ikke har de samme smagsnuancer, som en dyrere drue kan have. Langt de fleste sætter pris på et godt glas vin i ny og næ, og der er derfor ingen grund til at spare på vinen, når der skal en flaske på bordet til en festlig lejlighed.

Anmeldelser er ofte mere sigende end prisen

Indenfor mange forskellige forbrugsgoder er der generelt en standard, der siger, at en dyrere vare ofte er bedre end en billigere ditto. Dette er som oftest et godt pejlemærke, når man ikke ved, hvad man skal købe, men det gælder ikke nødvendigvis for vin.

Vin er en meget subjektiv smagsoplevelse, der i høj grad afhænger af vores personlige smagsløg, men der er dog nogle vine på markedet, der falder i langt bedre smag hos de fleste end andre. Hvis du godt kunne tænke dig en god vinoplevelse, så handler det altså i højere grad om at se på anmeldelser frem for priser. Nuvel, det er sjældent, at man finder en vinoplevelse i verdensklasse i Netto, men der er faktisk mange anmelderroste vine, der ikke koster en formue. Apps som Vivino, hvor man kan scanne flaskens stregkode, kan være en stor hjælp i jagten på den helt rette flaske til en festlig lejlighed – og særligt for folk, der ikke drikker vin, er dette en fantastisk hjælp!

Giv en god flaske vin i gave

Det er som oftest meget svært at finde det helt rette, når man f.eks. skal til reception eller andre seriøse, festlige lejligheder, der kræver en gave. Her er det efterhånden blevet helt standard at give vingaver, men det er langt fra alle, der har fanget, at man bør tænke i kvalitet fremfor kvantitet. Der er ikke noget galt i at vælge vingaver ud fra prisen – det er noget, vi alle gør indimellem – men det er synd, hvis vinen ender med at stå hengemt, fordi den i virkeligheden ikke smager særlig godt.

Til festlige arrangementer er det meget typisk, at 3 ud af 4 flasker ikke er den helt store smagsoplevelse, og det er derfor med at ty til eksperthjælp, hvis du vil finde nogle gode vingaver. Der er altid professionel hjælp at hente i specialbutikkerne, og hvis det er en seriøs fagmand, man får fat i, så vil den udvalgte vin garanteret falde i god jord. Som tidligere nævnt er der ingen, der har de samme smagsløg, men når der skal være fest, så bør man bestemt finde en særlig god flaske vin til lejligheden.