Derfor bliver der solgt flere eksklusive vine end tidligere
juli 16, 2024Følgende kommer næppe bag på nogen; danskerne er vilde med vin.
Ifølge Vin og Spiritus Organisationen i Danmark blev der alene i 2018 importeret 156.000.000 liter vin. Dette tal er med til at sætte en tyk streg under, at vi bor i et ægte vinland, selvom langt det meste vin bliver importeret fra udlandet. I samme år (2018) blev der reeksporteret omkring 8 % af importen, hvilket svarer til omkring 12.480.000 liter vin.
Meget er sket siden 2018, men danskernes kærlighed til både rød-, hvid- og rosévin er bestemt ikke forsvundet – tværtimod er den vokset. Især de eksklusive vine, som man ikke lige finder hos supermarkederne, står i høj kurs.
Vin kan være en god investering
Har man penge på lommen, så kan man investere i rigtig mange ting.
Man kan investere i traditionelle ting som aktier og obligationer, men det er også muligt at investere i vin og diverse råvarer. Skal vin være en god investering, så kræver det dog, at man sætter sig grundigt ind i, hvilken type vin der typisk stiger i værdi over tid. Gør man ikke det, så risikerer man at brænde ind med et stort vinlager, som man ikke kan få afsat uden et større tab.
Ønsker du at købe og sælge vin med fortjeneste, så skal du gå efter rødvin fra følgende regioner:
- Bordeaux
- Bourgogne
Vin fra ovennævnte områder er i hvert fald historisk set en god investering.
Bordeaux vine er normalt det sikre valg, da efterspørgslen på disse vine er tårnhøj og i øvrigt har været heftigt efterspurgt i mange år.
Det handler i øvrigt om at gå efter vine i store årgange.
Derudover er det som altid en god idé at sprede risikoen, så du ikke risikerer at tabe det hele på én vin.
Gode tips til dig, der vil investere i vin
Vi har allerede været kort inde på, hvordan og hvorledes du kan gribe dine kommende vininvesteringer an. Her kommer så lige lidt flere tips, som du kan gøre brug af. Her er vores allerbedste råd:
- Sats ikke hele din formue på én type vin og én årgang (spred risikoen)
- Gå efter de store årgange
- Lav en En Primeur handel (du investerer, inden vinen tappes)
- Investér ikke flere penge, end du har afsat (og som du kan tåle at miste)
- Lær om og specialisér dig i vinbranchen
- Investér ikke med hjertet (vælg ikke kun vin ud fra din egen personlige smag)
Køb af eksklusiv vin kræver et vist budget
Eksklusive vine findes i en række forskellige prisklasser. Der findes masser af vine i prisklassen 1.000-7.000, men det er også muligt at købe vine til over 10.000 kroner pr. flaske. Derfor siger det sig selv, at det kræver et vist budget at kunne investere i de gyldne, røde dråber.
Har du styr på dine lån og din økonomi?
Ellers skal du til at tage kontrollen.
Optimalt set skal du være helt gældfri, når du begynder at investere i vin, så du ikke skal bekymre dig om en gammel gæld. Har du en eksisterende gæld, så kan du få dine lån samlet hos Santander. Dette vil naturligvis ikke gøre dig gældfri, men du kan opnå lavere låneomkostninger, og dét er bestemt også noget værd. Ét stort lån er nemlig typisk billigere end flere små lån, når man sammenligner renter og gebyrer.
Det er alfa og omega, at du har styr på din økonomi, inden du kaster dig ud i investeringer, idet du med en sund økonomi lettere kan bære et evt. tab.