Der findes mange varianter af hvidvins vindruer og der findes ikke to varianter som giver den samme vin! Mens nogle af hvidvinene er populære, så er der også en hel masse andre som er mindre kendt. Inden vi lære omkring hvordan man vælger den rigtige hvidvin, så lad os kigge på nogle af de ord som ofte bliver brugt til at beskrive dens karakter.

Sprød: Hvis en vin er sprød, så betyder det at den er frisk og let sur.

Cremet: En vin som bliver omtalt som cremet, har en glat tekstur og er ikke sur.

Tør: En tør vin er en vin som mangler sødme.

Rund: Denne term bliver brugt til at beskrive vin som har en glat tekstur.

Valg af den rigtige hvidvin

Det er vigtigt at lægge mærke til alle de forskellige varianter af hvidvin som også har forskellige karakterer og uanset om du fortrækker din vin sød, tør, sprød eller cremet, så findes der en for dig. Det kan også være at du er på jagt efter en vin til gave, og her kan du sikkert også få yderligere inspiration til gode gaver at kombinere vinen med på Gavetid.dk. Her er nogle tips til at vælge den rigtige hvidvin. Tag et kig!

Kend din vin

Det første skridt du skal tage for at vælge den rigtige vin er at kende de forskellige muligheder der findes. Hvordan kan du trods alt træffe det rigtige valg, uden at kende alle de muligheder der kan vælges fra? Du kan lære omkring de forskellige typer hvidvin fra bøger skrevet af eksperter omkring emnet, eller ved at lede på nettet efter nogle af dem. Det hjælper at vide, at ikke alle slags vin passer med alt slags mad og nogle af dem smager bedst uden mad. Undersøg det grundigt for at lære forskellen på de forskellige varianter af vin og lær at parre maden med vinen. Vinen klassificeres på vegne af den vindrue som de bliver produceret fra.

Overvej prisen

Der findes et uendeligt antal af hvidvine derude og nogle af dem har en umenneskelig pris, mens andre som er tilgængelige til en mere studievenlig pris. Så derfor bør du beslutte hvor meget du er klar til at bruge på din flaske hvidvin, da det vil gøre tingene meget lettere hen ad vejen. De store faktorer der spiller ind er varianten af vindruerne og hvilken region de kommer fra i landet.

Husk på hvilken slags mad du skal have

De her er vigtig. Som vi har talt om tidligere, så kan du ikke parre en bestemt slags vin med alle former for mad. Derfor bør du inden du vælger vin til en bestemt lejlighed, så vælger du maden som skal på menuen. Afhængig af om maden er krydret, saltet eller sød så bør du vælge en hvidvin som passer til dette. Når du har besluttet hvilken mad som du vil servere, så kig efter den rette hvidvin eller spørg en ekspert. Som en tommelfingerregel, så er søde vine som Rieslings og isvin dem som passer bedst til desserter, frugt og alt som er sødt. På den anden side, så vil en tør hvidvin passe perfekt til de mere lette måltider som er mindre krydret og hvidt kød, salat, ost, fisk og svinekød. Eksempler af sådanne vine er Pinot Gris og Sauvignon Blanc. Hvis du leder efter hvidvin til at gå med en smagsrig og krydret mad, så kan du sagtens vælge en Gewürztraminer. Den har en ’’fuld krop’’ med sin helt egen aroma, som gør det til en perfekt vin sammen med asiatiske retter, svinekød og oksekød. Den helt perfekte vin til en lækker aften foran din indendørs biopejs.

Få råd fra en ekspert

Har du en vin connoisseur som ven? Hvis du har, så er du uden tvivl rigtig heldig, men der er ingen grund til at ynke hvis du ikke har. Bare besøg en vinhandler i din by og spørg ham om råd og så skal han med glæde hjælpe dig. Han spørger dig om nogle relevante spørgsmål og derefter forslå nogle forskellige vine for dig. Dette er også en af de bedste måder at lære mere om vin på.

Smag, smag og smag

Dette er det vigtigste skridt når du skal væge den rigtige vin og også den mest interessante. Jo mere du smager de forskellige varianter af vin, jo mere vil du lære og udvikle dine egne evner. Det er også den bedste måde at vælge din vin på mener eksperter. Det er også derfor du aldrig kan blive klog på karakteren af en vin medmindre du har smagt den. Hvis du tænker på hvor du har mulighed for at smage vine, så spørg din lokale vinekspert, for han ved det uden tvivl. Så prøv at smag alle de varianter som du finder interessante. Den bedste vin er trods alt den som appellerer til dine smagsløj.

Chardonnay

Dette er en af de mest populære varianter af hvidvin og den har sin oprindende fra Frankrig. Men i dag, så er grønne vindruer i mange varianter også brugt til at lave denne mellem til fuldkrops hvidvin og bliver lavet i vinproducerende regioner overalt i verden. Ligesom de fleste andre vine, så er karakteren af Chardonnay afhængig af hvilken region den er produceret i. Den er dyb og gul i farven med en mild smag af tropisk frugt. Den kan være sprøg, sød, tør og cremet, så tricket handler om at læse beskrivelsen på flasken for at sikre at den har den ønskede smag. Eftersom denne hvidvin bliver aldret i egetræs tønder, så har den en mild egetræssmag. Den er en ideel hvidvin sammen med fisk, kylling, svampe, creme og smør.

Sauvignon Blanc

Sauvignon Blanc er en let til mellemkrops vin som har en bleg gul farve. Den bliver producerede fra grønne vindruer og har sin oprindelse fra Bordeaux regionen i Frankrig. Denne vin er tør og sprød med smag af tropisk frugt. Den bør indtages ung og har en forfriskende følelse. Den passer bedst med asiatiske retter, fisk, seafood generelt, pasta, salater og ost. Denne vinsort er kendt også som Fume blanc.

Riesling

Riesling vin er sød og syreholdig med frugtagtige aromaer af grønne æbler og pære. Denne karakter af vin er påvirket yderst meget af regionen hvor den bliver produceret. Det er en frisk vin som har lavt indhold af alkohol og smager bedst når den er aldret en smule. Bestemte variationer af Riesling vin er sprød og tør ligesom den fra Alsace regionen i Frankrig. Riesling parres bedst med krydrede retter, fisk, kylling, seafood, salat og svinekød.

Chenin Blanc

Chenin Blanc er en hvidvins vindrue variation som bliver dyrket i Loire Valley i Frankrig og kan blive brugt til at lave alt fra mousserende vine til søde dessertvine. Karakteren af vinen variere afhængig af regionen den bliver dyrket i og kan være let til fuldkrops. Chenin Blanc er kendt for sin højere end gennemsnitlige syre og frugtagtige smag og de bedste vine har en smag af pære, honning og strå. Det bliver også lavet til andre vinvariationer til at skabe unikke smage. Nogle gange så bliver vindruerne liggende i vinen til de udvikler ’’noble rot’’ hvilket er grå svampe og bliver derefter brugt til at producere unikke dessertvine. Denne drue bliver dyrket i Californien og bliver brugt til at lave billige vine. Den passer bedst med kylling, fisk og svinekød.

Gewürztraminer

Gewürztraminer er en aromatisk variation af vindruer med en pink / rød farve og bliver dyrket primært i Tyskland og i Alsace regionen i Frankrig. Vindruerne bliver brugt til at producere flere forskellige vine, med alt lige fra tørre og sprøde vine, til de sødeste dessertvine. De søde vine har en mild litchi smag mens de tørre vine har et strejf af blomster. De lette til mellemkrops vine bliver sjældent aldret hvilket giver dem en unik krydret karakter. Tørre versioner parres bedst med asiatiske retter, kylling, svinekød og salater.

At vælge den rette vin er en evne som tager lang tid at mestre. Men disse tips kan få dig startet med denne delikate proces. Nyd det!

Læs også: 21 Rosévin tips du bør kende

Indlægget Vælg den rette hvidvin – 6 brugbare tips som du skal kende blev først udgivet på Vinboden.dk.

De grønne druers saft er elsket af de fleste – også ofte af de, som ellers ikke er de store vindrikkere. Hvidvin er en perfekt kompagnon, når det kommer til langt de fleste retter, men alligevel er det langt oftere rødvinen, der vinder titlen som “bordets hovedperson” til et vininteresseret middagsselskab.

Det vil vi gerne gøre om på her! Hvidvin har bestemt en ret i sig selv og derfor bringer vi her et væld af spændende fakta om hvidvin, som du højst sandsynlig ikke er stødt på før. Og hvem ved – måske kan de bringe en lille hvidvins-(gen)forelskelse med sig?

Hvordan fremstilles hvidvin?

Det korte svar er – ganske anderledes end rødvin! Det er desværre de færreste, der har været ude på en vingård og som på nært hold har haft mulighed for at følge vinens fascinerende fremstilling, og oplevet de særegne teknikker og redskaber, den traditionsrige vinproduktion benytter sig af.

Når man fremstiller hvidvin er det udelukkende den rene druesaft, der gæres, modsat rødvin, hvor både druens kød, stilk og skal får lov at være med i begyndelsen af gæringsprocessen. De friske druer udsætter man altid for en mere skånsom presning, da der ellers kommer for store mængder af knuste skaller og kerner med i saften, hvilket ville bringe indholdet af tanniner for højt op. Et sjovt fact: Man kan sagtens lave hvidvin af de blå druers saft, hvilket rosé naturligvis er det mest fremtrædende eksempel på. Derimod er det komplet umuligt at lave en drikbar vin på grønne druer ved at bruge fremstillingsmåden ved rødvin!

Ved fermenteringen af hvidvinen kan man vælge at tilsætte gær, men også lade vinen gære (under kontrollerede forhold) med de naturlige rester af gær fra vindruens skal, som findes i saften. Der sker som altid en kraftig varmeudvikling undervejs i den primære gæring, som er uønsket ved hvidvinsproduktion, da aromaen bliver for markant i slutproduktet. Derfor sørger man aktivt at kontrollere og nedsætte temperaturen ved at køle gæringstanken.

Kun ganske få hvidvin gæres af to omgange ligesom rødvin, hvor man i anden omgang således bruger æblesyre. Eksempler herpå er blandt andet visse typer af Chardonnays, hvor man ønsker at frembringe en mere fed karakter og markante toner af eg.

Efter gæringen hældes hvidvinen over i lagringsbeholderen, således at de værste sedimenter i bunden adskilles fra vinen. Denne omhældning sker typisk flere gange i løbet af lagringen, dog sværger visse vinbønder til at lade vinen beholde en god andel af sedimenterne under hele lagringen. Beholderne til lagringen skal være ganske neutrale og som regel ønsker man ikke, at beholderen skal give for meget smag eller garvesyre (tannin) af sig undervejs i lagringen. Ofte sværger de større hvidvinsproducenter derfor til beholdere af rustfrit stål, selvom egetøndelagring selvfølgelig stadig er comme il faut, når man ønsker mere tannin i sin hvidvin.

Efter lagringen fjernes de sidste urenheder og hvidvinen blandes nu sammen med forskellige partier af samme årgang for at få den ønskede smag frem. Herefter tilsættes svovl for at forlænge holdbarheden og vinen homogeniseres gennem enten varme- eller kuldebehandling. Til sidst flaskes vinen og det er endelig tid til den afsluttende flaskelagring.

Vidunderlige og vidt forskellige typer af hvidvin

Hvidvinen har en skøn, stor familie! Som tidligere nævnt, fremstiller man typisk rosévin af saften fra de blå druer, men grundet at fremstillingsprocessen er som ved hvidvin, kan man overordnet klassificere rosé som “fætter” til hvidvinen.

Mousserende hvidvine fremstiller man blandt andet ved, at vinen i den sekundære gæring gærer videre under tryk i særlige beholdere, således at kulsyreindholdet stiger. Ved de helt billige typer af mousserende vin injicerer man blot kulsyren. I Frankrig bruger man begrebet Mousseux eller Crémant om alle mousserende hvidvine, da en bestemmelse fra EU forbyder, at andre mousserende vine end de fra Champagne-regionen må bære betegnelsen champagne! Andre betegnelser for og populære typer af de elskede bobler er Cava (fra Catalonien), typerne Prosecco, Trente DOC og Asti og den generelle spumante-betegnelse fra Italien, samt Cap Classique fra Sydafrika.

Den særlige portugisiske Vinho Verde (“grøn vin”) er lavet på let umodne druer, deraf navnet, men findes dog både i versioner med grønne og blå druer.

Sidst men ikke mindst finder man naturligvis også mange hvide hedvine, der baseres på de grønne druers saft – Vermouth, madeira, portvin og sherry for bare at nævne de mest velkendte. Disse er helt ideelle som en del af gavekurven til værtinden.

Boost din sundhed med hvidvin

Langt de fleste artikler om vinens sunde egenskaber handler om rødvin, men også hvidvinen kan give dig et godt helbred – i moderate mængder, naturligvis!

Tørre hvidvine indeholder mere tannin (garvesyre) end søde, og da garvesyren er en stærk antioxidant, bør du altså vælge en ganske tør og ung hvidvin, hvis du vil have immunforsvaret boostet! Antioxidanter og phenoler i vinen forhindrer iltning og dermed ældning af cellerne i kroppen, så at drikke et glas i ny og næ forebygger både rynker og inflammationer i hud og led for bare at nævne nogle få helbredsmæssige fordele.

Studier viser desuden at bedre europæiske hvidvine indeholder samme mængde af antioxidanter som en god koldpresset kvalitetsolivenolie og har desuden nogle af de samme helende kvaliteter. Ligesom de sunde olier støtter hvidvin nemlig forebyggelsen af kredsløbssygdomme og styrker hjertefunktionen. Nyere forskning er desuden ved at undersøge hvidvinens positive indflydelse på lungevævet. Så hvis du er på “tobakvognen”, bør du muligvis overveje at lade smøgen ledsage af et godt glas vin blanc!

Hvordan serverer jeg min hvidvin korrekt?

Det er desværre en udbredt myte, at hvidvin skal være helt og aldeles afkølet – og komme direkte fra køleskabet og ind på bordet. De fleste almindelige hvidvine skal derimod serveres, når de har en afkølet temperatur på 10-12 grader, mens mousserende vine godt må være lidt mere kølige, mellem 6 og 9 grader. Er du ikke den heldige ejer af et infrarød termometer, der kan fortælle dig præcise temperatur, uden at du behøver åbne flasken, så kan du med fordel tage din køleskabskolde (3-5 grader) ud af køleskabet cirka 20 minutter før servering.

Står den på Champagne, mousserende hvidvin eller rosé rådes du selvfølgelig til at lade vinen stå i isbad i champagnekøleren for at holde den lave temperatur. Husk dog stadig, at vinen ikke må blive for kold, da den dermed mister vigtige aromaer, så lad der være et afbalanceret forhold mellem isterninger og vand i køleren.

I hvilken type glas skal du så skænke din perfekt afkølede hvidvin?

Det kommer naturligvis an på typen, da alle former for vin har en bestemt glasbowle, som de præsenterer deres aroma og særpræg bedst i – og som ikke mindst former vores æstetiske oplevelse og rent praktiske nydelse af vinen. Og der findes et væld af forskellige glas til samme vintype, som således kan gøre vinnydelsen ganske varieret! For eksempel findes der både de høje slanke champagneglas (kaldet flute), som holder brusen og boblerne i længere tid, mens de brede, lave og elegante coupe-glas, som bedre kan stables i pyramideform, ganske hurtigt mister bobler og aroma. Coupe-glasset er den ældste type og det stammer fra slutningen af 1800-tallet, hvor man foretrak sødere mousserende hvidvine, og endda kunne finde på at tilsætte sirup, fordi boblerne blev brugt som en hurtig “dessert”! Husk desuden aldrig at bruge sulfo på glas til mousserende vine, da resterne af sæben “afspænder” boblerne i vinen.

Hvidvinsglas har i de mest traditionelle udgaver gerne en blålig eller grønlig stilk eller fod, da disse farver komplimenterer hvidvinens farvespektrum med de skønne grønne, gule eller næsten orange nuancer. En farvet stilk kan desuden reflektere en fortryllende farve frem i vinen, hvilket de dygtigste glaspustere i århundreder har konkurreret i at udvikle.

Grundlæggende skal hvidvinsglas gerne være slankere og højere end rødvinsglas. Da de fleste hvidvine indeholder færre tanniner end rød, skal de nemlig ikke have adgang til lige så meget ilt for at åbne sig op. Skænk desuden altid kun ⅓ op i glasset – så sikrer du dig selv og dine gæster den perfekte temperatur og smag på den delikate hvidvin!

Indlægget Fakta Hvidvin – alt om Hvidvin blev først udgivet på Vinboden.dk.

Efter en lang arbejdsdag kan det være skønt med et glas kølig og forfriskende hvidvin, men tænker du kun at nyde et enkelt eller to glas af flasken, løber du måske hurtigt ind i overvejelser om du mon kan nå at få resten drukket i tide. Det er altid en skam at lade god vin gå til spilde, så som vinelsker er det meget praktisk at skrive sig nogle huskeregler bag øret. Uanset om det så gælder en åbnet flaske hvidvins holdbarhed eller de flasker, man tænker at lagre og opbevare over længere tid.

Grundlæggende har hvidvine enten et meget lavt indhold af tanniner (garvesyre), der kommer til under lagringen, eller tanninerne kan være helt fraværende og det påvirker dermed hvidvins holdbarhed og lagringspotentiale. Hvidvin indeholder til gengæld varierende mængder af forskellige frugtsyrer fra selve druesaften. Syrerne er et kraftigt konserveringsmiddel fra naturens side, så jo mindre indhold af syre i hvidvinen, des kortere holdbarhed. Søde hvidvine befinder sig tættere på midten af pH-skalaen og betegnes set ud fra syreindholdet som mere neutrale end de tørre hvidvine.

Tørre hvidvine lagres typisk under forhold, der giver dem et stærkere indhold af syrer, enten fordi de efter ønske lagrer i egefade, der frigiver garvesyre til hvidvinen, eller fordi de på anden måde udsættes for større oxidation (iltning) under gæringen eller i løbet af lagringsprocessen. De tørre hvidvine har således en lavere, sur pH-værdi og er derfor “modstandsdygtige” i forhold til iltning. Overordnet set har den tørre hvidvin altså en længere holdbarhed – både efter åbning og i forhold til en længere periodes flaskelagring.

Hvor længe kan hvidvin holde sig frisk efter åbning?

Der er desværre ikke lavet de helt store studier af holdbarheden for en åben hvidvin, og det vil da også give en del problemer at sige noget entydigt, da det som tidligere nævnt kommer meget an på typen af hvidvin. De fleste vil dog nok hælde til at hvidvinen kan holde smag og krop op til to døgn efter åbning. På tredjedagen skal flasken altså ud, medmindre du er tjekket i et køkken og bruger den sidste slat til en lækker hvidvinssauce! En hvidvin, der har stået et par dage, kan du nemlig sagtens bruge i en sauce, hvor du reducerer vinen.

Det gælder dog altid, at hvidvin (langt bedre end rødvin) kan klare at stå et par dage på køl efter åbning, uden at den forandrer synderlig smag eller taber de mest markante af sine delikate noter. Det frugtige og søde kan dog allerede gå af en sød hvidvin allerede efter første dag efter åbningen, grundet den hurtigere oxidation hos søde vintyper. Det betyder dog langt fra, at den altid vil være “ødelagt”, blot at du vil kunne opnå en anden smagsoplevelse af samme hvidvin. Dog vil billige hvidvine, søde såvel som tørre, som oftest ikke være gode at gemme på over flere dage, da de ikke har samme lagringspotentiale som større kvalitetsvine.

Et godt praj om et højt syreindhold får du, hvis din hvidvin stammer fra et køligere dyrkningsområde, hvilket som udgangspunkt giver druen et lavere sukkerindhold.

Det vigtigste, du kan gøre for at forlænge hvidvinens holdbarhed efter åbning, er at have godt tjek på de helt basale opbevaringsregler for vin. Lige så snart proppen er ude, trænger ilten ned i flasken, så det er på med proppen med det samme, hvis du vil gemme hvidvinen til næste dage. Ligeledes ilter hvidvinen langt hurtigere, jo mere der er drukket af flasken, i og med at der således er et større iltreservoir, der står og indvirker på vinen.

Lige så vigtig er at sænke opbevaringstemperaturen så meget som muligt, da hvidvin ligesom andre fødevare er en levende organisme, der langsomt begynder at fordærve under højere temperaturer. Sæt derfor flasken i køleskabet hurtigst muligt. Nyder du ofte blot et enkelt eller to glas hvidvin på en aften, så kan det være en god idé at investere i en af de smarte vinpropper, der både kan suge ilten ud af flasken og samtidig sørge for at holde helt tæt til næste åbning.

Husk desuden at unge vine holder sig friske længere tid efter åbning, end ældre hvidvine, der er længere henne i deres modningsproces. Det kan derfor være smart at konsultere de forskellige årgange i vinreolen, inden du vælger hvidvin til middagsselskabet, hvor hele flasken skal nydes straks, og når du tænker at åbne en god flaske for lige at nyde et enkelt afslappende glas efter en lang dag.

Hvad er hvidvins holdbarhed ved lagring?

En hvidvin udvikler sig i løbet af hele dens liv. I begyndelsen er farven næsten fraværende og i starten af lagringen er der en meget klar syre og en druesmag uden den helt store struktur og kompleksitet. Over tid udvikles farven over i mere bløde, dybe gule nuancer og aromaen bliver mere rig og spiller på flere sødligt friske toner af bær, frugt og andre smagsnuancer, den individuelle hvidvin byder på. Smagen bliver længere i munden og har en større fylde i den modne til fuldmodne hvidvin.

Indhold af syre

I forhold til lagring af hvidvine er spørgsmålet om et højt indhold af syre fuldstændigt afgørende. Har hvidvinen allerede ved starten af lagringen en god sur pH-værdi, tegner det altså godt for den videre lagring og holdbarhed. Også mængden af fenoler er bestemmende for holdbarheden og lagringstid, da disse i høj grad er konserverende og slår eventuel uønsket bakterievækst ned. Da saften fra de grønne druer som oftest ikke får lov at gære længe sammen med kød og skaller, hvor fenolerne sidder i høj koncentration, har de fleste hvidvinstyper ikke voldsomt store mængder fenol i sig. Fenolindholdet kan dog senere højnes gennem eventuel fadlagring ved tørre hvidvine. Under en egetræsfadlagring stiger indholdet af garvesyre og fenoler samtidig med at vinen udsættes for en større iltpåvirkning, end hvis den blev flaskelagret eller i beholdere af rustfri stål.

Hvis du ønsker dig at flaskelagre hvidvin hjemme skal du altså gå efter tørre typer af kvalitets hvidvin fra de større vinhuse. Dog skal det bemærkes, at det kun er cirka 5% af alle vine, rødvin såvel som hvidvin, der vinder større karakter af at blive lagret over længere tid. Den grundlæggende regel er at de fleste modne hvidvine holder sig på toppen 4-6 år, før de så over et tilsvarende tidsrum langsomt bevæger sig mod et forfaldstidspunkt. Alt i alt vil en hvidvin altså kunne lagres (og drikkes) i en periode på 8 til 12 år, og højst sandsynligt i kortere tid.

De tørre hvidvine, der klarer sig bedst til denne 8-12 årige flaskelagring, har de samme karakteristika. De er af en druesort, der har en tyk skal, som afgiver flere fenoler til den pressede druesaft. Druerne dyrkes i et temmeligt tørt klima og har derfor op til 10% mindre vandindhold ved høst. De bedste lagrings hvidvine kommer desuden af høsten ved små årgange, som således gør, at de koncentreres mere end større årgange og generelt har et lavere vandindhold ved den afsluttende flaskning. Hertil kommer fadlagring i nye fade, der både minimerer iltindtaget samt tilfører hvidvinen et godt skud garvesyre og yderligere højner fenolindholdet.

Det er kun ved større kvalitets hvidvine at det kan betale sig at lagre vinen videre over en årrække. Hverdagsvine skal nemlig helst åbnes og indtages indenfor en overskuelig tidsperiode efter købet. De vil med andre ord ikke vinde nogen smag ved at blive gemt i mere end 6 måneder og højst til 1 år, så det kan i høj grad betale sig at have tjek på årgangene på de forskellige hvidvine i vinreolen!

Når det kommer til rosévin, der som regel hverken indeholder garvesyre og kun en mindre mængde af diverse frugtsyrer, er lagring som oftest slet ikke på tale – de skal med andre ord drikkes som ganske friske, sprøde vine.

Læs også artiklen: Hvor længe en portvin kan holde sig?

Indlægget hvidvin holdbarhed – Så lang holdbarhed har en hvidvin blev først udgivet på Vinboden.dk.